Drømmen der blev vækket til live….
For 4-5 år siden fik jeg besøg af en ung kvinde, en kvinde jeg ikke havde mødt før, men snakken flød hurtigt. Inden jeg fik set mig om, stod jeg med tårer i øjnene…
Kvinden havde stillet mig spørgsmålet… Hvad MIN drøm var?
Det var ikke spørgsmålet der gav mig tårer i øjnene, men mit eget svar, og de følelser, pres, og en form for frigørelse i mig – der fulgte med det svar, JEG hørte mig selv give denne unge kvinde.
Det blev et øjeblik/en samtale der kom til at ændre noget i mig, nærmest øjeblikkeligt. Mit fokus ændredes, og jeg blev i stand til at sætte ord på det Ønske/ønsker, jeg i virkeligheden havde for min fremtid. En fremtid, der var noget anderledes end der hvor jeg var på det givne tidspunkt.
Når man står et sted hvor der skal ske store ændringer, såsom flytning, arbejdsvilkår el. Lign., kan det være svært at forestille sig, at det er opnåeligt, indenfor en kort årrække – at det faktisk ER muligt at få sin drøm opfyldt.
Sådan havde jeg det i hvert fald, deraf tårerne, tårerne som hjalp til at noget i mig åbnedes for denne ”nye” mulighed – denne drøm, jeg i virkeligheden havde haft længe…., mange år, men som havde gemt sig bag diverse lag af usikkerhed, frygt, og ”det sker ikke for mig”!!! ”Det kan jeg ikke”, osv., osv.
Drømmen var at flytte fra et skønt hus i Odense, til et større sted…, lidt mere ude på landet, hvor der skulle være plads til at undervise, lave terapi, have klienter. Klienter der samtidig skulle have muligheden for at overnatte 1 eller flere dage, for at finde hjem…., hjem til egen krop og nærvær.
Noget jeg selv flere år forinden, selv ville ønske jeg havde haft muligheden for.
Det endte med at blive min kære mand, der fandt frem til vores nye sted og bolig – selv om han egentlig i starten mente, at NU havde hans kone ”igen fået en skør ide”
Her 5 år efter, har vi boet i Vester Skerninge på Sydfyn i 3 år. Et super smukt sted, tæt på havet. Endnu smukkere end i min drøm.
Noget længere væk fra Odense, end vi ført havde besluttet os for. Men fortrudt, det har vi IKKE.
Vi elsker vores udsigt, omgivelserne, og de mennesker vi omgiver os med her.
Og lige nu, LIGE NU, er der ved at blive lagt sidste hånd på, en tilbygning til huset her, hvor vi hovedsageligt skal lave vores behandlinger, Hypnose, Hypnoterapi uddannelse, samtaleterapi, massage og energiopgraderinger, workshops mm.
Det er STORT.
Flere gange undervejs i processen, har jeg knebet mig selv i armen…, bor jeg virkelig her? Det lykkedes rent faktisk, at finde et andet fantastisk sted.
Og JA, jeg sidder faktisk igen med tårer i øjnene. Jeg håber inderligt jeg inden længe har æren af at byde dig velkommen.
Paprika Pihfrét