3-trins nemme metoder duer ikke og SLET ikke til dårlige vaner
Jeg er ved at læse en bog med min kone om ”erotisk intelligens” af Esther Perel, hvor hun påpeger, at rigtigt mange mennesker i den vestlige verden – og måske specielt i USA – ofte leder efter svar på deres ofte ret komplekse samlivsproblemer i bøger, tidsskrifter og på nettet hvor man tit kan finde rigtigt mange gode bud på et forholdsvis enkelt svar eller metode, som helst ”ikke må indeholde mere end 9 trin”.
Den formulering syntes jeg er mega genial, fordi der er rigtigt mange ”catchy” titler på forsiden af blade. Magasiner, artikler, der indeholder enten et overskueligt antal trin i en metode eller et antal uger i en plan: ”Bliv slank på 5 uger”, ”Tab dig 3 kg på 3 uger”, ”3 trin til at komme ud af din stress”, ”5 nemme råd til at finde en kæreste/job/drømmen”.
Jeg har selv været på et kursus, hvor en ret vigtigt ting er, at finde en god overskrift til facebook reklamer/opslag. Det er præcis de samme grundideer, som bliver ”pushet”. Det kunne lyde som om at kursuslederen vil tvinge os, det er jo ikke det. Det er mere det, at når folk bliver bombarderet med mange overskrifter, hvilke klikker de så på? Det der ser nemt ud, ”nice-and-easy” opskriften og ikke den realistiske opskrift.
Det sjove er, at hvis jeg tænker, at jeg gerne vil i form, kunne følgende ske: Jeg er i dårlig form, og vil gerne træne mig op til at løbe 5 km. Så kunne jeg have en forventning om, at jeg får råd og vejledning om opvarmning, træning, måske kostråd eller et træningsprogram, måske endda designet specifikt til at jeg trapper meget stille og roligt op så jeg ikke får stive muskler eller får MEGET svært ved at komme ud af sengen dagen efter den første træning fordi mine lårmuskler er FULDSTÆNDIG smadrede.
Jeg får nok en pep-talk og en plan, men i virkeligheden skal jeg udføre de 98 % selv, eller mere, men måske jeg får boostet min motivation og får et spark til at komme i gang, og en plan som jeg kan støtte mig op ad.
Det syntes jeg lyder meget realistisk.
Det sjove er så, at hvis vi snakker personlig udvikling og at ændre vaner, det kan være sig overspisning/slankning, rygestop, dårlige mønstre til valg af partner, afhængighed af den ene eller den anden slags, ændring af alle former for mønstre og vaner. Så har mange en forventning om, at de opsøger en terapeut, terapeuten stiller dem enkelte spørgsmål, og måske efter 1, 2 eller til nøds 3 konsultationer, så er klienten fri af sit dårlige mønster og – på mange måder – et nyt og meget bedre mennesker med en markant forhøjet livskvalitet.
Om det er på grund af FOR MANGE af de ”catchy” overskrifter, køb-nyt-og-smid-det-gamle væk mentalitet eller en forventning om at ”alle” problemer kan løses ved at trykke på en knap eller spise en mere eller mindre magisk ”terapi”-pille, det er ikke godt at vide.
MEN de vigtige, som jeg godt kunne tænke mig at påpege, er at de mønstre, som mine klienter kommer med, typisk er mønstre, som er indarbejdet gennem ikke kun årevis, men gennem næsten hele deres liv. Har jeg for eksempel en 40-årig klient er der højst sandsynligt, at min klient har brugt 30-35 år på at indkode, indarbejde og træne brugen af et helt bestemt mønster, en vane, en måde at opføre sig på, en måde at reagere på i bestemt situationer.
Så er det vel også meget forventeligt, at det – ligesom med løbetræningen – tager tid, øvelse og træning at gennemføre en ændring af de gamle mønstre.
Endnu mere med mønstre, fordi vi har en tendens til at overse, at vi har dem, og ikke holder så godt styr på, hvor tit, hvor meget vi laver/gennemfører, følger vores gamle mønstre i modsætning til de nye, vi måske hellere vil have.
Hvis jeg vil trænes op til at løbe 5 km og lige nu kan løbe 0 km, så er det jo forholdsvis let at holde styr på, hvor langt jeg er kommet op på at kunne løbe. Er det 500 m, 1 km, 2 km, 3 km, 4 km, 4,5 km eller måske endda mit mål 5 km.
Men med gamle mønstre, som skal ”om-programmeres” er det sværere at holde styr på.
Hvis vi skal afvænne os fra et mønster, der gør at vi spiser mere slik end godt er, og derfor har svært ved at ramme vores ”idealvægt”, hvis vi har et sådant mål, så er det mere besværligt, fordi vi ikke måler det på samme måde som hvor mange km vi kan løbe.
Måske der før en terapi/livsstilsændring i løbet af en uge var 20 tilfælde, hvor personen tænkte ”ej, NU skal jeg købe noget slik og spise det”, bare som eksempel. Lad os lege at personen før en ændring i sit mønster reagerede 15 gange ud af de 20 gange ved at købe slik og spise det.
Lad os så yderligere lege at personen efter en ændring ”kun” lader sig lokke af sine ”køb slik og spis det tanker” 5 gange, hvor personen køber slik og fortærer det.
Netop fordi personen måske IKKE har styr på at han/hun 20 gange har tænkt tanker er der flere muligheder:
1. Negativ reaktion: Arrrgh, det er gået galt HELE 5 gange. Den her ændring funker SLET ikke! Det kan ikke betale sig at holde fast i det nye for det virker alligevel ikke.
2. Neutral reaktion: Hmmmm! Det her virker ikke imponerende, for det er gået galt gentagne gange. Det her har nok IKKE haft nogen nævneværdig effekt!
3. Positiv reaktion: Hej, jeg har KUN købt og spist slik 5 gange i sidste uge, så jeg er på vej i en positiv retning! Gode klap på ryggen til mig selv og hygge-the som belønning!
Problemet med de – som regel ubevidste – mønstre er blandt andet, er det er SÅ meget sværere at holde styr på, fordi de netop kører AUTOMATISK, helt af sig selv, og uden at vi bemærker dem. Det er smart, når det er mønstre, der gør gode ting for os, og knap så smart, når det er mønstre, som gør knap så gode ting for os.
ENTEN skal man være – eller blive – helt vildt meget bevidst om sine tanker, handlinger og mønstre for at holde styr på, hvor meget eller lidt man kører sit gamle mønster, og/eller det nye, bedre mønster.
Alternativt skal man have fat i en eller flere personer, der kan øge vores opmærksomhed på de små skridt, som vi tager, der bevæger os hen imod det gode, snarere end det ”dårlige” mønster.
Det kunne være at mødes med ligesindede i et ”lad-os-tabe-os-samme” klub, ”lad-os-træne-os-op-til-at-løbe-5km” klub, en mandegruppe, følge et forløb hos en coach, terapeut, hypnotisør eller andet, for at ”holde os til ilden” samt øge vores bevidsthed og fokus på det, der virker, også selvom det er små skridt, i stedet for at få fokus på fejl og de enkelte gange, vi laver fejl og overspringshandlinger, som gør at vi bevæger os i en forkert retning.
Kan jeg udlede en snedig konklusion: Ja, at alle, inklusive mig selv, helst vil have den nemme løsning i 1 – eller til nøds- 3 trin, men at det i næsten alle tilfælde er nødvendigt med mange, mange flere trin og at specielt gamle mønstre kræver både mange trin, og træning og øvelse for at lave dem om til nye, bedre mønstre. En del af min opgave er faktisk at ”undervise” mine klienter i, at den besnærende nemme, 1-3 trins løsning ikke findes. Til gengæld er den lange, og nogle gange besværlige vej som regel også mere langtidsholdbar i forhold til at kunne vedligeholde og holde fast i nye, bedre mønstre.
