Om at finde sit eget udtryk – og omfavne det
Det har taget lang tid…. meget lang tid!!!
Hvis der er noget jeg har lært i den process, så er det at have tålmodighed med mig selv og dermed også med andre.
Tålmodighed eller utålmodighed som altid har ligget hos mig –
jeg har altid skullet skynde mig, have noget fra hånden, gøre klar til det næste osv. osv…
Tid til reflektion/fordybelse var ikke noget jeg brugte. Jeg tror faktisk ikke helt, at jeg forstod betydningen af det. Nu har jeg gået vejen, skridt for skridt, nogle gange et par skridt tilbage, men kun for at iagttage, hvor langt jeg nu var nået – samt overveje mit næste skridt.
Undervejs har jeg opdaget nye sider af mig selv, bl.a. at der bor en trold indeni mig. Den er sådan lidt vild, drilsk, flyvsk og nysgerrig, men også elegant –> JA en elegant trold.
En tur i skoven
Min søn spurgte en dag om jeg ville med på tur. “Vi skal i skoven….” sagde han…. og jeg tænkte: “hvad har han nu fundet på?” Min nysgerrighed fik mig til at sige JA.
Vi kørte afsted, og endte i et hus ved skoven hos en kvinde, der laver glaskunst. Hendes værksted var fyldt med farverige glasting og stedet emmede af kreativitet. Det viste sig at sønnike havde udset sig en trold i glas til mig, eller det vil sige jeg kunne vælge mellem 2 forskellige, jeg valgte den på billedet…
Selvom jeg syntes det var lidt pudsigt med en trold, der har røde læber…..men min søn siger så “en trold kan altså godt være elegant”. Lige der blev jeg ramt/rørt, lige der…., noget satte endnu en process igang, eller måske rettere skubbede yderligere til min process. Før i tiden har jeg haft svært ved at stå ved de sider, som trolden repræsenterer, men de sider skulle trolden nu hjælpe mig med at omfavne. Min søn kendte nemlig godt til min indre trold, og det var netop derfor, at han tog mig med på turen.
Min trold står i min klinik for at minde mig eller os , allesammen om at vi har mange sider, og at vi altid får mest ud af de mange forskellige sider, hvis vi omfavner dem, og lader dem udtrykke sig igennem os. Det er det gør os til de unikke Trolde, Gudinder, Prinser eller helt almindelige mennesker, som alle har brug for at blive set hørt og rørt, som dem vi er.
