Mange gange har jeg taget tilløb til at skrive, mange gange….
Skrive for at dele mine følelser og oplevelser, både privat…., men også det som jeg lære og oplever ved at være behandler.
Skrive delen går an….
Men det at få det delt med dig, og verden, er en helt anden sag – det er svært/grænseoverskridende/ukendt.
Hvorfor er det så, så svært??
Det spørgsmål har jeg stillet mig selv, mange gange, rigtig mange gange – jeg jeg har sjældent fået noget særlig godt svar, … altså fra mig selv ?
Jeg har fået svaret fra andre, mindst 100 gange, på mange forskellige måder, rigtig mange.
MEN jeg har ikke kunnet tage det ind…., dvs. forstå det med min krop/hjerte.
Jeg fungere nemlig sådan, at jeg sagtens kan forstå med mit hoved…, og analysere, vende, dreje, kigge på, tænke over osv. osv.
Der er bare det ved det, at hvis det ikke ender i mit hjerte/krop, med følelsen af, at have forstået det, så er det “lige meget” , eller jeg er åbenbart ikke færdig med emnet endnu!!!
Forleden skete det så imidlertid noget nyt…., jeg havde en session, en samtale, med en klient – en skøn kvinde der spejlede mig så meget, dvs. det hun skulle have hjælp til, var lige præcis det samme emne som mit…..
Den der med at gå videre, gøre det vi har lyst til, turde vise hvad vi kan, og hvem vi er, med ALT hvad er.
Det ender med at jeg bagefter sætter mig, for at gøre noget ved det, skriveriet ✍️ og for at sende det ud i verden….., her finder jeg så dette notat, jeg skrev meget tidligere på året.
Der står
“Det vigtigste i verden, som jeg ser det, er at vi hver især, laver en beslutning om, at vi gerne vil videre…, hvad end det så indebære!
Du (læs jeg) skal turde tage skridtet ud i det nye, med tillid, og med vilje, vilje til at turde slippe det gamle, DU IKKE længere har brug for.
Før viser du ikke universet, at du har lært og forstået, det du skal, af de forskellige udfordringer og “prøvelser” du har været igennem. “
Jeg læser notatet et par gange mere, og forstår…, at NU har jeg forstået budskabet indefra. Fra min egen KERNE, SJÆL, VISDOM, GUD, HJERTE, hvad end det er, du kalder det.
Nu er følelsen af forståelse landet, og kroppen og sindet lettere.
Min krop føles fysisk lettere… så det er lettere at tage næste skridt, og gå ud i verden med nysgerrighed, og et åbent sind.
Måske du også kender den der tyngde, eller følelsen af at være usikker på benene, det at mangle ord, og ikke at kunne slippe det gamle tjuhej fra “rygsækken”?
Det at være utålmodig, samtidig med at du ikke får gjort det du i virkeligheden helst vil – og hele tiden se i retning af alle andre?
Den “smerte” er der ingen der har fortjent…, og alligevel “påføre” vi os selv den, igen og igen. Ikke bevidst jo…, nej, nej… det er “bare” vores mønstre og reaktioner, vi skal lave lidt om på. ?
Når du tager den beslutning, at lave om og ændre, og måske oven i købet får hjælp til det, (det er de færreste af os, der kan gå igennem det selv!) så vil tågen lige så stille begynde at lette, i takt med de skridt du tager.
Her er kroppen et rigtig godt sted at starte.
Prøv med øvelsen her :
Start med at ligge eller sidde i ro, med lukkede øjne – og så mærk og anerkend, hver eneste del af din skønne krop, fra tæerne og hele vejen op til hårrødderne.
Hils på din krop, og sig….
“Hej tær” , mærk og VIP evt. lidt med tæerne, mærk dem og hav dit fokus der.
“Hej fødder” flyt fokus til dine fødder, mærk dem.
“Hej ankler” flyt igen fokus….
“Hej lægge/underben” flyt fokus…. osv., osv.
God fornøjelse.
Øvelsen har den bivirkning, at den også giver ro i hovedet/sindet, OG den afspænder dine smukke øjne.
Kærlighed • Omsorg • Liv
Anette
