-
Der bor en trold...30. juni 2017Om at finde sit eget udtryk - og omfavne det Det har taget lang tid.... meget lang tid!!! Hvis der er noget jeg har lært i den process, så er det at have tålmodighed med mig selv og dermed også med andre. Tålmodighed eller utålmodighed som altid har ligget hos mig - jeg har altid skullet skynde mig, have noget fra hånden, gøre klar til det næste osv. osv... Tid til reflektion/fordybelse var ikke noget jeg brugte. Jeg tror faktisk ikke helt, at jeg forstod betydningen af det. Nu har jeg gået vejen, skridt for skridt, nogle gange et par skridt tilbage, men kun for at iagttage, hvor langt jeg nu var nået - samt overveje mit næste skridt. Undervejs har jeg opdaget nye sider af mig selv, bl.a. at der bor en trold indeni mig. Den er sådan lidt vild, drilsk, flyvsk og nysgerrig, men også elegant --> JA en elegant trold. En tur i skoven Min søn spurgte en dag om jeg ville med på tur. "Vi skal i skoven...." sagde han.... og jeg tænkte: "hvad har han nu fundet på?" Min nysgerrighed fik mig til at sige JA. Vi kørte afsted, og endte i et hus ved skoven hos en kvinde, der laver glaskunst. Hendes værksted var fyldt med farverige glasting og stedet emmede af kreativitet. Det viste sig at sønnike havde udset sig en trold i glas til mig, eller det vil sige jeg kunne vælge mellem 2 forskellige, jeg valgte den på billedet... Selvom jeg syntes det var lidt pudsigt med en trold, der har røde læber.....men min søn siger så "en trold kan altså godt være elegant". Lige der blev jeg ramt/rørt, lige der...., noget satte endnu en process igang, eller måske rettere skubbede yderligere til min process. Før i tiden har jeg haft svært ved at stå ved de sider, som trolden repræsenterer, men de sider skulle trolden nu hjælpe mig med at omfavne. Min søn kendte nemlig godt til min indre trold, og det var netop derfor, at han tog mig med på turen. Min trold står i min klinik for at minde mig eller os , allesammen om at vi har mange sider, og at vi altid får mest ud af de mange forskellige sider, hvis vi omfavner dem, og lader dem udtrykke sig igennem os. Det er det gør os til de unikke Trolde, Gudinder, Prinser eller helt almindelige mennesker, som alle har brug for at blive set hørt og rørt, som dem vi er. -
Tankevækkende email fra min bror Claus14. august 2018Lidt eksistentielle tanker fra Sydfyn Min lillebror Claus skrev mig en email for cirka 2 uger siden. Titlen "Hejsa, muligvis en vigtig email" virker ret harmløs, så var der en linje, som forklarede, at det var nemmere med resten på engelsk da der var nogle fagudtryk, som var nemmere for ham at formulere på engelsk. Så står der så - "Nå, men sidste uge var jeg lige ved at dø!". WTF!!! OK, den er så ikke spor harmløs denne her email! Mener han i overført forstand? Nej, nej, HELT bogstavligt! Claus var blevet lidt mere forpustet og stakåndet på det seneste, og ind imellem havde han smerter omkring brystkassen, som ret hurtigt forsvandt igen. Han havde booket en tid hos sin læge for at blive checket. Lægen måler blodtryk, snakker lidt med ham og booker en tid til at han kan få lavet en form for stress test, hvor han skal have elektroder på af diverse art mens han skal løbe på et løbebånd. Den der test er så et par dage senere. om formiddagen er Claus så på arbejde og løber op ad trappen op til sit kontor. Arrrgh det var så lidt voldsomt anstrengende, men hvad pokker! Senere på dagen er han til denne her stress-test, som han får lov at lave i cirka 30 sekunder. Så beder lægen ham om at stoppe, ringer efter en ambulance og piller alle de her elektroder af. Så bliver han kørt - babu, babu, på hospitalet, hvor de laver et scan af brystkassen med kontrastvæske og ser, at hans hjertehovedpulsåre er 95 % "kalket" til med fedt. De mener, at det var helt usandsynligt heldigt, at han ikke gav sig selv et seriøst hjerteanfald ved at løbe op ad trapperne tidligere på dagen. "... i sidste uge var jeg lige ved at dø" var faktisk helt sandt. Pyha, skræmmende tanke! Min lillebror blev opereret, fik fjernet "forkalkningen", indsat en "stent" og ud over at være på 20 forskellig slags grum medicin )siger han selv), har det fint og bliver nu ikke spor forpustet! De vigtige ting... Hvad der gør det måske endnu mere skræmmende er, at Claus og hans kone Neta har et ret stort motionsrum, som Claus benytter ret flittigt, så han er i temmelig god form - hvilken man jo skulle tro mindskede sandsynligheden for at få hjerteproblemer, og sundhedsproblemer i det hele taget. Claus mener så også, at jeg muligvis burde overveje at blive checket, just in case, da han jo ingen anelse havde om, at han "sidste uge var lige ved at dø". Jeg syntes at det mest skræmmende og tankevækkende er, at det ene øjeblik var alt OK og normalt hos Claus, og det næste øjeblik var det "den uge jeg var lige ved at dø". Måske det er vigtigere at huske de vigtige ting, hvad de så end måtte være, ting som vi ikke får sagt eller gjort, drømme som vi udskyder, for lige pludselig er det måske "den uge jeg var lige ved at dø" eller ligefrem "den uge jeg døde". Knus Alex Langfred -
Min demente mor - sjove oplevelser del 1 af mange24. juli 2019En god historie ... Hvordan det viser sig, at jeg har mange af de samme (sjove) vaner som min mor. Min mor Tove bor på Bryghuset (demensbyen) Svendborg og er flyttet fra Marbella i Spanien sidste august, hvor min kone Anette og jeg fløj til Spanien og holdt lidt ferie, men hovedformålet var faktisk at få Tove med tilbage fra Marbella til Danmark, fordi hun ikke ret godt kunne klare sig selv "alene" i Spanien. Min mor kørte også ind i en bus i Spanien, men det må blive en anden god historie (ingen kom noget til andet end bussen og min mors Jaguar. Det gik temmeligt meget mere ud over Jaguaren end bussen). Nå, men min mor har det faktisk meget godt med at bo på bryghuset og vandrer selv ned til Svendborg centrum, blandt andet for at købe Whisky når hun er løbet tør for det. Når Anette og jeg så er forbi for at besøge min mor så er det meget tit - næsten hver gang - at min mor kommenterer det, som hun ser ud ad vinduet. "Nej, det er helt vildt så meget det blæser i det. Heldigvis det ikke har blæst så meget de sidste par dage." Og sætning nr. 2 er så lidt uanset om det lige har været århundredets størtste storm eller det har været helt vindstille. Min mor er ret skarp mentalt men en af de primære årsager til, at hun er på Bryghuset er jo at hendes hukommelse er ret elendig. Nogle ting kan min mor godt huske. Det med Whisky'en, det har hun sku' ikke glemt. Men at min lillebror Claus var ved at stille træskoene sidste år. Det kan hun ikke huske. Hun er blevet lige overrasket og chokeret hver gang min lillebror i telefonen har nævnt at han jo var lige ved at dø. Nu har han vist opgivet at (gen)fortælle det ... Nå, men det jeg ville pointere var egentlig, at uanset det er vind, regn, sol, en større samling fugle i min mors lokale kæmpe egentræ (det udenfor hendes vindue), så er det meget hendes umiddelbare synindtryk, der er emnet for "samtalen". Det kan så være mere eller mindre (tragi)-komisk MEN det har fået mig til at tænke på, at jeg i virkeligheden gør noget af det samme. Jeg reagerer også på mange af de synsindtryk jeg får. Navne på virksomheder eller sjove tekster på skilte er da noget, som jeg "læser op for mig selv" eller "staver for mig selv" eller gør, at jeg siger til mig selv "Kvickly" - "Nå ja, jeg skal da også huske lige at lede efter den der smarte proptrækker, en af mine venner fortalte mig om." Så min mors demens eller ej, vi har nok alligevel nogle af de samme mønstre. Tankevækkende! Alex
